Forretningsbetingelser for private

Forretningsbetingelser for private

Booking


  • Du kan altid booke en fotoopgave via kontaktformularen, på mail, på mobilen eller på sms.

 


  • Du modtager en ordrebekræftelse på mail, når bookingen er godkendt.


  • Inden fotoopgavens start udfyldes og underskrives der en  samtykkeerklæring og en kontrakt, af begge parter,  så de juridiske aspekter er på plads.


  • Hvis man bliver nødt til at aflyse den bookede fotoopgave, skal man gøre det senest 48 timer inden aftalens starttidspunkt.


  • Hvis man udebliver fra den bookede fotoopgave, som ikke overstiger 2.000,00 kr., eller undlader man at melde afbud senest 48 timer inden aftalens starttidspunkt, bliver man faktureret med 500,00 kr. til dækning af udgifter til leje af studie, brugt tid, transport og evt. tabt arbejdsfortjeneste.


  • Ved sygdom på selve dagen, skal man melde afbud så tidligt som muligt.  Der aftales en ny dato for fotoopgaven i samme forbindelse.



Priser og rabatter


  • Samtlige priser på TE-Photo.dk er i danske kroner  (DKK).


  • Alle priser er inkl. moms med mindre andet er opgivet.


  • Ved særlige lejligheder kan fotograf Thomas Eriksen give rabat på den bestilte fotoopgave.


  • Kunden kan blive spurgt om de bestilte billeder må bruges som markedsføring på digitale medier (hjemmeside/facebook/instagram m.m.).



Under fotografering


  • Under fotograferingen må der ikke tages billeder eller optages video af andre end fotografen, med mindre denne har givet tilladelse dertil.


  • Personer under 18 år, som ønsker at blive fotograferet, skal altid have tilladelse til det af en forælder eller værge.


  • Personer, som evt. ønsker boudoirbilleder, skal være fyldt 18 år.


  • Fotograf Thomas Eriksen kan på intet tidspunkt holdes ansvarlig for eventuelle skader, som personer måtte pådrage sig under fotosessionen.


  • Det er til enhver tid forældrenes ansvar at holde øje med deres børn og kæledyr under fotosessionen.


  • For at undgå skader på fotograf Thomas Eriksens fotoudstyr, må man ikke berøre det på noget tidspunkt.



Efterredigering


  • TE-Photo.dk udlever aldrig rå, uredigerede filer til kunden.


  • Der efterredigeres i både Lightroom og i Photoshop.


  • Har du som kunde specielle ønsker med hensyn til efterredigering, så skal du gøre fotograf Thomas Eriksen opmærksom på dette. Modsat fald bliver billederne efterredigeret optimait i forhold til fotograf Thomas Eriksens vurdering af billederne.


  • Billeder, som er taget under lyssvage forhold (mørke rum, aften- og nat billeder etc. kan forekomme grynet og kornet i efterredigeringen, grundet valg af høj ISO.


  • Billederne må på intet tidspunkt redigeres af kunden eller af 3. part uden forudgående aftale med fotograf Thomas Eriksen.



Betaling og levering


  • Betaling kan ske enten kontant, via bankoverførsel eller via mobilepay.


  • Betaling skal altid ske senest 7 dage efter fotosessionen er udført, med mindre andet er aftalt.


  • Ved booking af en fotoopgave på en samlet pris over 2.000,00 kr. betales 50% af beløbet i depositum ved bookningen. Resten af beløbet skal falde senest 7 dage efter fotoopgaven udføres, med mindre andet er aftalt. Ved udeblivelse eller undlader man at melde afbud senest 48 timer inden aftalens starttidspunkt, får man ikke sit depositum refunderet.


  • Ved overskridelse af betalingsfrist tillægges et administrationsgebyr på  1% af pålydende beløb - dog minimum 100,00 kr.


  • Levering af billeder sker senest efter 7 dage, med mindre andet er aftalt. Ved større fotoopgaver kan leveringstiden blive forlænget.


  • Levering af billeder  sker som udgangspunkt altid digitalt i web-kvalitet og i jpg-format. Bemærk at billederne IKKE egner sig til print.


  • I enkelte fotopakker kan kunden også vælge et givent antal billeder i print-kvalitet. Disse billeder er en del af prisen for fotopakken.


  • Ønsker kunden derudover at købe billeder i print-kvalitet, udover i de pakker, hvor der tilbydes et givent antal, så er det selvfølgelig muligt mod en merpris.  TE-Photo.dk kan desuden være behjælpelig med at bestille print af billeder i højeste kvalitet, hvis dette ønskes.


  • Levering sker som udgangspunkt via Wetransfer. Det kan dog  aftales, at billederne leveres via  Dropbox eller Pixieset. Kunden skal sørge for at få overført filerne til et andet medie indenfor 7 dage (Wetranfer), fra de er blevet uploaded. Herefter vil billederne blive slettet igen. Ved overførsel via Dropbox eller Pixieset skal billederne overføres indenfor 30 dage.


  • Kunden kan også vælge at få tilsendt billederne på en DVD-skive eller på en USB-nøgle. Man bliver faktureret for forsendelsesprisen (Postdistributørens gældende priser), med mindre andet er aftalt.


  • Alle billedoptagelser kan gemmes af TE-Photo.dk i minimum 2 år, hvis kunden ønsker det. Billederne kan altid genbestilles mod betaling ved henvisning til billedets filnummer.



Transport


  • De første 20 kørte kilometer er uden beregning. Herefter er prisen 3,50 kr. pr. kørt kilometer.


  • Ved kørsel på betalingsveje faktureres kunden den gældende pris for overfarten.



Kontrakt & samtykke

 

  • Ved enhver fotoopgave udarbejdes der en kontrakt, som er tilpasset til fotoopgaven. Denne kontrakt indeholder betingelser for både kunde og fotograf Thomas Eriksen. Begge parter underskriver kontrakten inden fotoopgaven udføres.


  • Grundet den nye lov persondataforordning (GDPR) af 25. maj 2018 skal kunden give sit samtykke til at fotograf Thomas Eriksen må opbevare følsomme data og personlige billeder i sit IT-system. Samtykkeerklæringen underskrives af begge parter inden fotoopgaven udføres.


  • Der er udarbejdet en særskilt skrivelse om persondataforordningen, som kunden skal læse igennem inden fotoopgaven.



Fortrydelsesret


  • Den normale fortrydelsesret på 14 dage bortfalder ved kundetilpassede produkter. Dette gælder alle fotoopgaver hos  TE-Photo.dk og fotograf Thomas Eriksen. Billederne er skabt særligt til kunden og er unikke.


  • Ved digitale billeder bortfalder fortrydelsesretten, så snart kunden og fotograf Thomas Eriksen tager afsked med hinanden.



Ophavsret og brugsret


  • De fulde ophavsrettigheder til billederne forbliver fotograf Thomas Eriksens ejendom jf. dansk lovgivning.


  • Ved betalte fotoopgaver  overdrages brugsretten til  kunden.


  • Fotograf Thomas Eriksen må bruge billederne til markedsføring på digitale medier, såfremt dette er aftalt med kunden.


  • Kunden må bruge de leverede billeder på de sociale medier, så længe det er i et privat henseende.


  • Kunden må uden videre tilladelse fra TE-Photo.dk få printet de leverede billeder hos fotohandlere og trykkerier. Bemærk at der i dette henseende skal købes filer i print-kvalitet hos TE-Photo.dk.


  • Kunden har tilladelse til at akkreditere fotograf Thomas Eriksen og TE-Photo.dk på billeder, der bruges på sociale medier.


  • Fotograf Thomas Eriksen har tilladelse til at tagge kunden/modellen på billeder, der bruges på sociale medier, efter aftale med kunden/modellen.


  • Billederne må på intet tidspunkt videresælges eller overdrages til tredjepart, uden skriftlig tilladelse fra fotograf Thomas Eriksen.


  • Billederne må ikke manipuleres/redigeres af kunden eller af tredjepart, uden skriftlig tilladelse fra fotograf Thomas Eriksen.


  • Billederne må ikke anvendes kommercielt, med mindre andet er aftalt med fotograf Thomas Eriksen.


  • Er billederne bestilt med henblik på at bruge dem  i kommerciel sammenhæng, skal fotografens navn/logo akkrediteres, uanset prisen på fotoopgaven, jf. dansk lovgivning.



Misbrug


  • Billeder fra en fotoopgave må på intet tidspunkt anvendes eller udstilles på steder, hvor de kan sætte enten fotograf eller model/kunde  i forbindelse med sygdom, pornografi, religion, politik samt køns- og racediskrimerende holdninger.


  • Billeder fra en fotoopgave må på intet tidspunkt anvendes eller udstilles på en måde, som kan krænke enten fotograf eller model/kunde.


  • I tilfælde af tyveri, uretmæssigt kopiering, ubevidst bortkomst af fotografisk materiale eller anden årsag, kan hverken fotograf eller model/kunde drages til ansvar for tredjeparts misbrug af materialet. I sådanne tilfælde forpligter forulempede sig til at informere  2. part og evt. politianmelde misbruget.


  • Misbrug af www.te-photo.dk vil medføre politianmeldelse.

copyright © 2020 te-photo.dk  |  alle rettigheder forbeholdes  |  designet af te-photo.dk