Fotografen

Information om fotografen

Leg med lys og farver...

Mit navn er Thomas Eriksen og jeg er 45 år. Jeg er  en professionel fotograf, der har billeder og fotografering som den store passion. Jeg har fotograferet siden 2002, og fotografering er for mig både et håndværk og noget personligt. Det er svært at skille disse 2 ting ad.


Jeg arbejder som freelancefotograf for Esoft A/S, der fotograferer boliger, som skal sælges. Jeg fotograferer både villaer, etageejendomme, liebhaverejendomme, landbrugs-ejendomme og erhvervsejendomme, og får dermed en enestående mulighed for at arbejde med både komposition, billedkvalitet og markedsføring.


Jeg kører desuden som skolefotograf for Odense Skolefoto, hvor jeg kommer rundt på forskellige skoler og institutioner og fotograferer  både elever og lærere. Det er et arbejde, som giver en fantastisk mulighed for at arbejde med mennesker, som sagtens kan være en stor udfordring - på den gode måde.


I takt med at årene er gået, har jeg høstet en masse erfaring, som kommer til udtryk i mine billeder. Jeg er perfektionist, og dermed nok også min egen største kritiker.  Jeg har viljen til hele tiden at blive bedre til at fotografere.


Mine fotos må gerne have dybde og fortælle en historie. De kan være enkle, dramatiske eller sjove. Jeg elsker at prøve noget nyt og eksperimentere. Det prøver jeg på at lade komme til udtryk i mine fotos.


Man kan selvfølgelig ikke lade være med at hente inspiration i andre fotografers billeder - det har jeg også prøvet. Men jeg prøver nu alligevel at skabe mit eget foto, når jeg står på location og fotograferer. Derudover henter jeg en masse inspiration, til mine fotos, i naturen som giver uanede muligheder for en fotograf.

En af de sværeste men også sjoveste opgaver som fotograf, er at fotografere børn. De vil nemlig ikke altid det, som fotografen ønsker. Derfor prøver jeg at fotografere dem, når de mindst venter det, og dermed får jeg skabt et mere naturlige udtryk af børnene på mine fotos. Du kan se nogle af mine fotos af børn og unge i mit galleri.


Jeg har rejst rigtig meget i årenes løb, og nogle år har jeg været på 2 eller flere ferier. Baggagen er altid fuld af fotos, når jeg vender hjem fra en ferie.


Derudover har jeg masser af erfaring fra fotoopgaver som fødselsdage, barnedåb, konfirmationer og bryllupper. Du kan se et udsnit af mine fotos fra disse begivenheder i mit galleri.


Jeg har færdiggjort min uddannelse som fotograf på Key Point Photography Academy i Odense og jeg har desuden gennemført kurset  Semi Prof 1 i Aalborg.


Jeg har  deltaget i konkurrencer, hvor mine billeder har vundet præmier.  Enkelte af mine fotos har været brugt til rejsemagasiner, omslag på nodehæfter, cd-cover, postkort og reklamer.


Hvis du ønsker at gøre brug af mig som fotograf, så kontakt mig endelig. Jeg ser muligheder fremfor begrænsninger, og ingen opgave er for stor til mig. Du kan se priserne på de fleste fotoopgaver ved at gå ind under priser, og du finder kontaktoplysninger på kontaktsiden.


Med venlig hilsen


TE-Photo.dk

Thomas Eriksen

Karensdalvej 11

DK-7000  Fredericia

copyright © 2020 te-photo.dk  |  alle rettigheder forbeholdes  |  designet af te-photo.dk