Gode råd

Gode råd omkring fotografering

Forberedelse


Inden vi mødes til fotosessionen, er det vigtigt at du ved hvad billederne skal bruges til. Har du nogle specielle idéer og ønsker, så skal du endelig sige til.


Det er også vigtigt, at du bestiller fotoopgaven i god tid, i forhold til hvornår du skal bruge billederne.



Inden fotografering


  • Inden fotograferingen aftaler vi, hvor vi skal mødes henne og fotografere. Ved større fotoopgaver er det en rigtig god idé at mødes, så vi kan få snakket idéer og ønsker igennem, inden jeg går i gang med opgaven.


  • Ved portræt- og familiefotografering er det en god idé, at medbringe tøj, som passer til dig, og viser hvem du er. Undgå dog at medbringe tøj med logo og ord på eller tøj med for meget mønster på. Undgå også for meget hvidt tøj, da det ofte vil reflektere lyset meget stærkt.


  • Hvis vi skal fotografere i studie, så medbring gerne flere sæt tøj (lyst og mørkt), da der er mulighed for at fotografere både med hvid og med sort baggrund. Tøjet skal gerne stå i kontrast i forhold til den baggrund vi bruger under fotograferingen.


  • Sørg for, at tøjet er rent og nystrøget. Piger, som skal fotograferes, skal huske at have det rigtige undertøj indenunder tøjet. F.eks. så kræver tynde kjoler  meget diskret undertøj. Stropper skal ikke kunne ses på billedet, så tag gerne en stropløs bh på.


  • Det er vigtigt, at håret er rent og sat. Medbring evt. en kam eller en børste, som du kan bruge inden fotosessionen.


  • Negle skal være rene og drengene må gerne klippe deres negle inden fotosessionen.



Under fotografering


  • Vær forberedt på, at skulle stå i flere forskellige opstillinger, når vi fotograferer, udfra dine og fotografens idéer. Så hav en god portion tålmodighed med til fotosessionen.


  • Husk at smile. Man kommer altid langt med et smil. Vi kan selvfølgelig også fotografere dig med andre udtryk i ansigtet, hvis du ønsker det.


  • Selvom det er vigtigt at smile eller lave andre udtryk i ansigtet, så er det  i sidste ende udtrykket i øjnene der er afgørende. Som man siger, så er øjnene  sjælens spejl. Så  derfor er det vigtigt at du har det rette udtryk i øjnene, når vi fotograferer. Det giver nemlig så meget bedre billeder.


  • Skal dine kæledyr med på billedet er det vigtigt, at de holdes i snor inden vi fotograferer dem. Det forventes selvfølgelig at de er renlige og at de har aftisset inden fotosessionen.


  • Der er også mulighed for at bruge forskelligt tilbehør, som du har medbragt. Det kan f.eks. være musikinstrumenter, skateboard, sportsudstyr eller hvad der nu relaterer til din hobby.



Efter fotografering


  • Overvej i hvilket format dine billeder skal være i, så jeg kan lave den rigtige størrelse i efterredigeringen. Du får altid leveret dine billeder i web-kvalitet, men nogle i nogle fotopakker får du også leveret billederne i print-kvalitet, som du kan bruge til print. Der er altid mulighed for at tilkøbe billeder i print-kvalitet, hvis de ikke er en del af fotopakken.


  • Overvej også om dine billeder skal bruges enkeltvis eller skal bruges i en fotocollage. Jeg kan tilbyde at lave fotocollager mod en merpris.


  • Du får som minimum altid leveret dine billeder i 1 eksemplar - enten i farve, eller i sort/hvid. Hvis du derudover       ønsker flere eksemplarer, så kan jeg tilbyde at lave dem mod       en merpris. Det kan f.eks. være bruntoning, vignettering, med ramme,       et diffust billede eller måske et billede efter dit ønske.


  • Ønsker du at billederne skal bestilles i print, kan jeg være       behjælpelig med det. Da er det en god idé at overveje       om det skal være på blank eller mat papir, eller en  3. papirtype billederne       skal printes ud på.

copyright © 2020 te-photo.dk  |  alle rettigheder forbeholdes  |  designet af te-photo.dk